GRATIS GAVE MED ALLE ORDRE I MAJ. Luk

Kløv

Hvad er kløv? Kløven er en rygsæk til hunden, som består af to tasker, som sidder på hver side af hunden. Kløven fastspændes om brystkassen samt med en rem om maven på hunden.

Kløvtasken kan bruges praktisk til hverdag, når tur går til købmanden, eller i weekenden, når man skal i skoven eller på vandreferie.

Alle større hunderacer kan trænes til at gå med kløv, som alt andet træning startes der langsomt op. Lad først hunden vende sig til at få kløvtasken på, start med lidt vægt op til 5% af hundes vægt. Sørg altid for at vægten er ligelig fordelt i taskerne så kløvtasken er i balance og ikke sidder skævt. Start med at træne hunden fra omkring 1 års alderen. Hunden skal være fuldt udvokset 2 år før man har maks belastning på hunden. Men det kræver meget træning inden man kan få sin hund op i en form, hvor den kan gå med 25-30% af dens egen vægt i kløvtasken.

Når du sætter kløven på din hund, skal du starte med at børste dens ryg og skulderparti, så der ikke sidder pels klumper, sand og andet skidt i pelsen, hvor kløvtasken skal sidde. Stil dig med hunden mellem benene og træk derefter kløvtasken over hundens hoved, og ned på plads. Der
efter strammes remmene til således at kløven sidder oppe ved hundens bryst og skulderparti. Taskerne skal pakkes rigtigt. Det tungeste pakkes nærmest hundens ryg og forrest i kløvtasken, undgå at, der er spidse og skarpe genstande, som vender ind mod hunden. Pak kun så meget i taskerne, at kløvtasken stadig former sig efter hundens krop.

Hos Qimmiq sælger vi kløvtasker fra Non-Stop Dogwear og Manmat. Har du brug for hjælp til at finde den rigtige størrelse kløvtaske til din hund, så er vi altid klar til at hjælpe dig.

Rigtig god tur til dig og din hund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *